I mange århundreder har det været kvindens ansvar, at skulle stå for ikke alene madlavningen, men også for pasningen af børnene og huset. Dette har ændret sig siden dengang, men hvor meget har det i virkeligheden ændret sig? Forventer alle mænd inderst inde at kvinder kan lave mad? og forventer kvinder overhoved at mænd kan lave mad, eller er det bare en bonus hvis de kan?
I nogle forhold er det manden der står for maden, mens i langt de fleste er det kvinden der står for det, om hun så vil eller ej. Der er mænd, der mener at det er kvindens job, og hvis ikke hun kan det er hun mislykket som kvinde, uanset om hun gør alt andet i huset, går på arbejde eller studerer osv. Denne tankegang findes uanset kultur, religion eller land. Er det noget vi kan ændre, eller er det en tankegang der er så fastgroet, at vi accepterer den?
"Hvad skal vi spise i aften?", "Har jeg alle ingredienserne?", "Jeg må finde på nogle nye opskrifter, så det ikke er det samme vi altid får at spise", "jeg må skynde mig hjem så maden kan være parat til familien", "jeg håber, at jeg kan nå at lave maden inden gæsterne kommer", "mon jeg kan nå at lave nogle af mine arbejdsopgaver efter jeg har lavet maden?"osv. Dette er blot nogle af de tanker der går gennem mange kvinders hoveder fra de vågner til de lægger sig til at sove igen. Der er sikkert mange kvinder, der bliver stressede over, hvad de skal lave af mad, og om det nu lever op til forventningerne. Man forventer garanteret heller ikke at få et "tak for maden, det smagte godt", for som sagt er det jo bare en pligt.
Eller er det? Har du nogensinde spurgt din partner, hvorfor det er dig der skal lave maden, når I begge arbejder? Dette er vist en diskussion, som de fleste kvinder ikke kan vinde, for et kendt svar fra mandens side er "sådan er det bare, det har altid været kvinder der har lavet mad". Det værste er, hvis man skal sammenlignes med hans mor, og værst er det hvis hun er god til at lave mad, og gør det uden at brokke sig. Så er der intet at stille op.
Hvis man kan lide at lave mad, så er det helt fint at man gør det. Det som jeg er imod er, at det er blevet en pligt, at kvinden nærmest er født til at skulle lave mad til sin mand. Det optimale ville være at man delte ansvaret, og lavede mad sammen. Dette ville mindske kvindens stress, og man ville formodentligt få en kvinde, der var i bedre humør og havde mere overskud. Derudover kunne man bruge mere tid sammen, og endda indblande børnene.
Dette er blot min mening:-)
