mandag den 27. august 2012

Hvad er angst?

Angst kan være nødvendigt at føle en gang i mellem, men nogle mennesker lider af det alt for ofte eller konstant. Angst er meget ubehageligt for den der lider af det, og man kan føle sig meget ensom og uden håb. Man kan blive så angst, at man bliver bange for f.eks. at dø eller blive sindssyg. Det kan være meget svært at færdes ude blandt andre, men det kan være ligeså svært at være hjemme. Angst er i sig selv ikke farligt, men det kan føre til forskellige sygdomme eller lidelser, ligesom hvis man lider af stress. Det er vigtigt at gøre noget ved problemet, og det kan man sagtens, hvis man vil. Det hjælper især at holde sig beskæftiget, så man ikke koncentrerer sig om "angsten" hele tiden. Man skal også lære at slappe af og tænke positivt, men samtidigt forsøge at finde frem til årsagen til at man lider af angst, da det kan være med til at overvinde den.

Læs om angst på:

søndag den 5. august 2012

Aloe Vera - fugt til ansigtet!

Der er mange mennesker, der undlader at bruge en fugtighedscreme til ansigtet, da de frygter at det vil tilstoppe deres porer, gøre huden fedtet eller fordi de ikke kan lide følelsen af cremen. Uanset hvad så har huden godt af at blive fugtet.

Hvis du har uren og fedtet hud, så er du sikkert lidt skeptisk overfor brugen af fugtighedscreme. Fedtet og uren hud opstår pga. overproduktion af talg (hudfedt), som tilstopper porerne. Dette ses især i T-zonen, som er panden, næsen og hagen. Du skal dog ikke frygte Aloe Vera!

Aloe Vera er et rigtig godt alternativ, da det er lindrende, helende og har en overkommelig pris. Derudover optager huden det hurtigt, dvs. det tilstopper ikke porerne. Aloe Vera er en sand mirakel plante, der udover at hele (f.eks. solskader) også fremmer kollagen produktionen. Hvis du ønsker at købe en aloe vera gel, så forsøg at få en der er tæt på at være 100% ren, og undgå dem der er tilsat farvestoffer og tilsætningsstoffer.  

Huden vil føles glat, blød og du vil kunne se dine urenheder/sår blive helet hurtigere. Det er et forsøg værd!

Hyldest til Estée Lauder

Da jeg i sin tid for mange år tilbage blev introduceret for ansigtsvaskecremen fra Estée Lauder overvejede jeg længe om jeg skulle forsøge mig med den. Dengang havde jeg allerede prøvet lidt forskelligt, men min hud blev kun værre og værre.

Jeg sprang så ud i at prøve Estée Lauder og jeg har ikke brugt andet siden! Den er fantastisk - Lige fra dens milde duft til den rene bløde fornemmelse af huden. Navnet er "Perfectly Clean - Splash Away Foaming Cleanser".

Jeg kan selvfølgelig ikke garantere at den virker for alle hudtyper, men hvis du endnu ikke selv har fundet den rigtige vaskecreme til din hud, så er den helt sikkert et forsøg værd.

Estée Lauder fås i de fleste make-up afdelinger, f.eks. i Matas, Magasin og Illum.

Estée Lauder Idealist

Som Estée Lauder fan ser jeg ofte på de nye produkter som mærket udgiver.

I vinters blev jeg introduceret for endnu et produkt, nemlig "Idealist - Cooling Eye Illuminator". Som navnet antyder er det en øjencreme der har en smule farve som oplyser huden. Produktet påføres fra tuben direkte under øjet med mundingen der er lavet af porcelæn som derfor altid er kold. Dejligt opfriskende!

Selv vidste jeg ikke at jeg havde brug for den før jeg prøvede den, men jeg kunne hurtigt se forskellen og resultatet var så godt at jeg har brugt den hver dag siden. Et must-have i min toilettaske!