En cardigan kan være mange ting, normalt anses den for at være en bluse med knapper eller lynlås der går hele vejen ned af forsiden. Den bruges ud over en anden bluse enten som pynt eller for at holde varmen, og på varme sommerdage bruges den sågar som en erstatning for jakken. Der findes et væld af forskellige stilarter når det kommer til cardiganer, og det er vigtigt at man ikke vælger en cardigan der ligger så langt fra ens egen stil at man ikke får den brugt.
Den typiske klassiske cardigan er en ensfarvet cardigan med lange ærmer i uld eller bomuld, den kan have rund halv eller V-hals, og knapper i samme farve som stoffet brugt til cardiganen. Det er den enkleste cardigan man kan finde, og den kan bruges år efter år hvis man finder en af god kvalitet, man kan også vælge at få den i flere forskellige farver som passer til ens garderobe. Derefter kan man finde cardigans der har forskellige detaljer, men disse detaljer, om det så er sten, glimmer, nitter osv. er ofte bare en modetendens som holder en sæson. Det vigtigste er selvfølgelig at snittet af cardiganen er flatterende for din krop, vælg en farve eller sort/hvid som du kan lide at bruge og som klæder dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar